tomb-raider-on-shield-dk

Vi offentliggjorde i dag den 20. softwareopgradering, siden vi startede tilbage i 2015: SHIELD Software Experience Upgrade 7.1.

Af NVIDIA - Sun, Sep 9, 2018

Til vores loyale SHIELD-fans

Da vi lancerede SHIELD TV, lovede vi at understøtte din enhed med hyppige og meningsfulde opdateringer.

Gennem årene har meget ændret sig. Du har givet os masser af feedback, som har hjulpet med at gøre SHIELD-enhederne til det, de er i dag. Og vi kan ikke takke dig nok.

Det, vi kan gøre, er det følgende: Vi kan fortsat holde vores løfte og levere endnu en opgradering og flere funktioner uden at bede dig om at købe nye hardware.

Our first SHIELD tweet

(Vores første tweet. Det føles, som var det i går.)

Vi offentliggjorde i dag den 20. softwareopgradering, siden vi startede tilbage i 2015: SHIELD Software Experience Upgrade 7.1.

Vores seneste opdatering kommer med en række nye funktioner og forbedringer, og så vender en gammel favorit tilbage.

Den nye betaversion af GeForce NOW ankom for et par måneder siden, og ligesom med SHIELD forbedrer vi jævnligt tjenesten. Denne opdatering kommer med understøttelse af stemmechat i spillet, så man kan kommunikere i populære titler som Fortnite og PLAYERUNKNOWN’S BATTLEGROUNDS. Du kan nu tilslutte en hovedtelefon og en mikrofon til SHIELD-controllerens stik på 3,5 mm.

Jævnere og mere nøjagtige musebevægelser, tastaturgenveje og en oversigt over spil med tastatur og mus på GeForce NOW er blandt forbedringerne af tastatur-og-mus-oplevelsen af pc-favoritter som Dota 2 og Counter-Strike: Global Offensive.

Du får også flere helt nye udgivelser, herunder Monster Hunter World og F1 2018. Du skal bare vente nogle få dage på Shadow of the Tomb Raider.

Shadow of the Tomb Raider

(Er bare lige på gravjagt. Ikke noget særligt).

En af de vigtigste tilbagemeldinger, vi har fået, er, at loginprocessen på tjenester som SHIELD godt kunne være lettere. Vi lyttede! Vi præsenterer dig for NVIDIA SHIELD-TV-appen, et virtuelt tastatur og en virtuel mus, der reducerer frustrationer forbundet med at logge på. Hent den til Android fra Google Play Store eller iOS.

NVIDIA Share, funktionen der gør, at du kan tage skærmbilleder, optage spilhøjdepunkter og streame gameplay til Twitch, gør sit comeback. Den kan aktiveres i NVIDIA Share-menuen i System > Indstillinger.

(Vi bringer deling tilbage.)

Opdateringen kommer også med 120 Hz-tilstande til understøttede tv'er og skærme samt flere måder at slukke, genstarte og sætte i dvaletilstand på.

Så hent og installer endnu en opgradering til dit SHIELD, som bliver en del af en imponerende liste af funktioner, der omfatter: Google Assistant med håndfri kontrol, den nye version af GeForce NOW-betatjenesten, HDR-understøttelse til NVIDIA GameStream og i topapps som Netflix og Prime Video, muligheden for at se og optage live-tv med Plex, den bedste YouTube-oplevelse med YouTube TV, YouTube 360 og YouTube Kids, understøttelse for Amazons økosystem med Amazon Music via Cast, understøttelse for Amazons økosystem med iTunes Movies, der er tilgængeligt i Movies Anywhere-appen, og iTunes Music, der er tilgængeligt i Google Music Manager, tre opdateringer af operativsystemet, en helt ny brugergrænseflade og tusindvis af nye apps og spil.*

Helt gratis. Det er bare vores måde at sige tak på.

*Bemærk, at app-tilgængelighed og -funktionalitet kan variere efter område